Velkommen til 

Høm Mølle

- Et historisk naturområde  i Ringsted


Stedet med

de mange

muligheder

Vi er en familie, der i vores søgen efter nye eventyr, forelskede os vildt i de naturskønne omgivelser der omkranser Høm Mølle.

At vi siden hen er blevet bekendt med al den historie ejendommen rummer, har blot begejstret

os yderligere og vi glæder os til at dele det med jer.


Læs mere om Høm Mølles historie og

se hvad vi tilbyder nedenfor.

Har du gode ideer eller særlige ønsker,

så tøv ikke med at kontakte os.

Her er stedet med de mange muligheder!

Vi tilbyder

Livet er det dejligste eventyr

                                                                          - H.C. Andersen

Vild natur og udeliv

Høm Mølle er omgivet af træer, eng, marker, sø og åløb og beriget med dyrevildt. Overnat i shelter eller ta' teltet under armen og nyd at vågne op til årstidens mange facetter.

Gildesalen - Som at være ude, inde

I tilknytning til det gamle Møllehus ligger en udlænge, der oprindeligt udgjorde én af i alt 3 længer. Gildesalens rustikke atmosfære danner en stemningsfuld ramme om ethvert arrangement og de smukke og rå omgivelser, er blot at nyde. 

Arrangementer

- Der skaber sammenhold


Teambuilding, børnefødselsdage og meget meget mere...


Lad os høre dine ønsker og sammensætte

det perfekte arrangement!

Livet leves forlæns, men må forstås baglæns


Høm Mølle

Høm Mølles historie kan føres tilbage til omkring 1530, hvor den blev etableret ved kongelig privilegium. Møllen var oprindelig kongelig ejendom, men blev i 1664 overdraget til privat ejendom. Møllen malede korn for 23 gårde på egnen. Gennem tiden har Høm Mølle haft mange forskellige ejere. I 1700-tallet hørte den under Sørup Herregård.
Møllen blev drevet som fæstemølle frem til begyndelsen af 1800-tallet. Til møllen var også knyttet et stampeværk. Her blev det kraftige klæde vævet af usorteret uld ’stampet’, dvs. mekanisk bearbejdet med vand og sæbe så det blev kraftigere og tættere ved filtning. Vadmelsklæde blev i almuen anvendt til at sy bl.a. frakker af.


Omkring år 1805 blev en stubmølle fra Køge opsat ved Høm Mølle, der tidligere kun havde været en vandmølle. Vindmøllen blev dog nedrevet igen i 1912. I 1856 blev den herskabelige bygning oprettet i tilknytning til møllen. Som mølle blev Høm Mølle nedlagt i 1947, og bygningerne overgik til privat eje.


Høm Mølle var i flere århundreder et vigtigt omdrejningspunkt for egnens beboere og den var, ligesom andre møller dengang, et populært mødested, da egnens bønder kom til møllerne for at få malet deres korn. Ved møllerne blev der indrettet en gæstestue, hvor bønderne kunne nyde brændevin, øl og kaffepunch, mens de ventede på, at kornet blev malet. Undertiden blev det henad midnat, før folk brød op, og tit var de ikke i stand til at transportere deres korn hjem, fordi de havde fået lidt for meget at drikke. Så måtte de komme igen næste dag.


I midten af 1990’erne blev der installeret en turbine på møllen, så vandkraften kunne udnyttes til produktion af strøm. I 2021 valgte Ringsted kommune at lave en faunapassage, der desværre har sat turbinen ude af drift, grundet manglende vandgennemstrømning.

Kontakt os

Høm Mølle Ringsted

 
 
 
 
 

Vi ser frem til

at høre fra dig!