Til din unikke begivenhed
Om det er fødselsdag, firmaevent, bryllup, konfirmation eller foredrag, vil Gildesalen på Høm Mølle danne autentisk, rå og idyllisk ramme omkring dit arrangement.
Med ordene 'tilbage til naturen', har vi forvandlet den tilbageværende længes 1. sal, til et alletiders festlokale. Næsten som at være ude, inde!
Med den gamle vandturbine, åløbet og de høje træer der omkranser Gildesalen, er der allerede skabt en helt særlig stemning.
Ved ankomst træder du ind i et lædække af rester af den gamle bygning, vi kalder Ruinen. Her kan du vælge at tage imod dine gæster og byde på velkomstdrink og en
trappe vil fører dig videre op i Gildesalen.
Skal der tages billeder i naturen
eller laves aktiviteter i det fri, har vi både skov, eng og sø til formålet. Der er også mulighed for at gæster kan overnatte i eget telt. Se mere under fanen -Oplevelser i naturen.
Gildesalen kan rumme 60 pers., og har et fuldt udstyret
anretter-køkken med flot service, opvasker, kølefryseskabe, ovn, mikroovn m.m. Der er bar, brændeovn, stemningslys og musikanlæg (bluetooth) til dans og stemning.
Derudover 2 komfortable toiletter i stueplan.
Bordene er lavet af antikke trædøre og kan arrangeres som
du ønsker, sammen med de stilrene og behagelige stole i læder-look. Gildesalen opvarmes ved brændeovn og er derfor bedst egnet i de lunere måneder (april-november), men kan suppleres med varme fra gaskanon og el pejse.
Rygning er ikke tilladt indendørs.
Priser for leje af Gildesal 2025
Èn hverdag 1.800 kr.
(med arrangement i dagtimerne)
En weekend 5.000 kr.
(med ét arrangement)
samt helligdage
Priserne er inkl. almen brug af strøm, vand og brænde.
I har mulighed for selv at
medbringe mad og drikke, mod
et tillæg på 70 kr./gæst.
Vi tilbyder gratis p-pladser
til alle gæster